Æble (Malus domestica)
Æble er kendt af alle – dog oftest kun for frugten, mens de andre spiselige dele af træet glemmes. Æble (frugt) findes i mange smagsvarianter, og især med de vilde æbletræer kan det være et stort gætteleg at finde frem til træerne med de bedste frugter.
- snittede unge blade til salater
- tørrede blade til te
- kronblade som pynt til salater
- blomster til saft og kryddersnaps
- frugter – rå eller tilberedt – til mad og drikke
Æbler (frugter) er supersunde! De indeholder masser af vitaminer som C, E, K, B1, B2 og B6 der hjælper immunforsvaret. Og mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet og nervesystemet. Æbler indeholder desuden pektin, der øger mængden af gode tarmbakterier, og siges også at sænke kolesteroltallet.
Også æbleblade er rige af C-vitamin, så æbletræets nyttesæson begynder tidligt.
Æblefrø er svagt giftige. Hvis man sluger dem hele, gør det dog ingenting (de smutter bare gennem tarmsystemet).
|