Burresnerre (Galium aparine)
Burresnerre har en mild ærtespireagtig smag. Den kan spises rå, men da det meste af planten er dækket af små hår der kan virke irriterende, anvendes den dog oftest tilberedt. Det meste af planten kan spises:
- blade og unge skud til salat
- skud til stuvninger
- tørrede og ristede frø (frugter) som kaffeerstatning
- stængler til suppe
Burresnerre er rig på c-vitamin.
Burresnerres frugter, der nemt hænger fast i tøj og dyrenes pelse, kaldes “præstelus”. Plantens krogede hår har dog ikke kun været til irritation, men også til nytte: i gamle dage siede man mælk ved at hælde den igennem en tot af burresnerre.
|