Hestekastanje (Aesculus hippocastanum)

Hestekastanje er mest kendt som prydtræ i byernes parker og boulevarder, men findes også forvildet i naturen, og kan bruges som spiseplante:

• frø (kastanjer) males og vaskes, og mel bruges til madlavning

Hestekastanjer er meget næringsrige, men indeholder sæbestoffer der gør dem bitre og svagt giftige. De skal altid behandles, og kan ikke spises rå. En gammel finsk “opskrift” lyder: Hestekastanjerne tørres, og derefter knuses/males til mel. Melet sættes i blød i lunken vand blandet med soda (for et døgn). Melet drænes, og sættes i blød i nyt vand (for 2 timer), gentages 4-6 gange. Melet drænes og tørres.

Hestekastenjer er blevet brugt som erstatning for marcipan og kokosmel.

Laver man mad i naturen, kan man passende bruge knuste hestekastenjer som sæbe til at vaske hænder med og til opvask.

Vokser i kalkrige, tørre blandingsskove. Op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone. Bladene er sammensatte, og består af 5-7 meget store småblade, der er omvendt ægformede og har savtakket rand. Blomstrer i maj med hvide blomstrer, der sidder samlet i store, oprette toppe. Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. Stammer fra det sydøstlige Europa og Lilleasien. Indført, og delvis forvildet i Danmark.