Humle (Humulus lupulus)

Humle er mest kendt i forbindelse med ølbrygning, men har også mange andre anvendelsesmuligheder. Som spiseplante er Humlen kommet i fokus med det såkaldte Nye Nordiske Køkken. Flere dele af planten kan spises:

  • helt unge skud til salater
  • unge blade til salater
  • [yngre] blade til stuvninger
  • kogte/dampede unge skud “som asparges”
  • hun-blomster til te, saftfremstilling og ølbrygning
  • hun-blomster til salater
  • panerede hun-blomster som snack

Humle indeholder bitterstoffer der er bakteriedræbende, fremmer dannelsen af mavesyre og er vanddrivende. Hun-blomsterne indeholder stoffer der er beroligende.

  • Vokser i grøftekanten, skovbryn og lysninger på fugtig bund.
  • Flerårig, slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler. Barken er grøn eller gråbrun. Skuddene er besat med fine kroge, som planten hager sig fast med.
  • Bladene er håndlappede eller fligede med takket kant. Begge sider er lysegrønne og ru.
  • Han- og hunblomster er på forskellige individer. Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidsen, mens hunblomsterne sidder som kogleagtige “humlekopper”.
  • Stammer oprindelig fra det centrale Europa, men vokser forvildet i Danmark