Kirsebærblomme (Prunus cerasifera)
Kirsebærblomme – eller Mirabel, som det også ofte kaldes – giver en stor høst af frugter med frisk smag. Den forveksles nemt med sine nære slægtninger (fx Blomme, Kræge og Slåen), men det behøver man ikke være urolig over da de alle anvendes på den samme måde:
- frugtkød – rå eller tilberedt – til mad og drikke
- frø/”sten” som mandler (Obs! Må kun bruges i små mængder da de indeholder giftig blåsyre)
Kirsebærblommer (frugterne) er forfriskende og gode for fordøjelsen.
Kirsebærblommen formodes at være Haveblommens stamfader – eller i hvert fald en af dem. Den bruges ofte som grundstamme til Blomme, og derfor kan man opleve upassede Blommetræer der skyder vildskud med Kirsebærblomme, dvs hvor der vokser både blommer og kirsebærblommer i det samme træ.
|