Mælkebøtten kendes af alle – og alligevel ikke helt; arten deles nemlig i flere hunderede underarter som kun eksperterne kan kende forskellen på. Hele planten er spiselig og kan spises rå, men på grund af nogle bitterstoffer bliver den ofte tilberedt på en eller anden måde:
unge blade til salater
ældre blade til stuvninger og supper
blomster til saft- og vinfremstilling
blomstrknopper rå eller kogt
frø males til mel
rødder til stuvninger og supper
ristede rødder som kaffeerstatning
Mælkebøtte indeholder masser af calsium og A-vitamin, og også en god kilde til C-vitamin.
Vokser på udyrkede arealer, på græssede marker, i haver og langs vejkanter – stort set i alle steder, hvor der er lyst og den øvrige vegetation er lavt.
Flerårig, 15-45 cm høj urt, som danner en grundstillet roset af blade.
Bladformen kan variere meget, men er grundlæggende elliptiske, og så alt fra næsten hele til dybe, høvlformede lapper. Bladoversiden er friskgrøn, mens undersiden er mat lysegrøn.
Blomstrer i april-maj (græssede eller klippede planter kan blomstre helt frem til september). Blomsterstanden sidder på en opret hul stængel, og er en samling af masser af små gule tungeformede blomster.
Rodnettet består af en kort lodret rodstok, en kraftig og dybtgående pælerod, og nogle tynde siderødder.
