Vejbred findes i flere forskellige arter, hvoraf Glat Vejbred (P. major) og Lancet-Vejbred (P. lanceolata) er de almindeligste inde i landet, og Strand-Vejbred (P. maritima) ved kystområderne. De alle kan bruges på den samme måde:
- unge blade til salater
- ældre blade damped, eller til stuvninger
- frø tilføjes i brød og grød
De såkaldte loppefrøskaller – som er almindelige i forskellige kosttilskud – er skallerne af frøene fra vejbred-arten Plantago ovata, der dyrkes i Indien og Pakistan. De indeholder fibre og er gode for fordøjelsen. Frøene af vores hjemlige vejbred-arter har lignende egenskaber.
- Vokser på åbne, græsbevoksede arealer og vejkanter (Glat Vejbred, Lancet-Vejbred). Saltholdige områder (Strand-Vejbred).
- Flerårig, 10-40 cm høj urt med rosetformet vækst.
- Bladene er ovale (Glat Vejbred), lancetformede (Lancet-Vejbred) eller linjeformede (Strand-Vejbred). Bladenes overside er græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.
- Blomstringen sker i juni-september, hvor de mange bittesmå blomster sidder samlet i et tæt, endestillet aks på en bladløs stængel. Frugterne er kapsler med hver nogle klæbrige frø i.
- Naturligt hjemmehørende i Danmark. Dog har menneskernes aktiviteter (jordbrug) siden stenalderen haft en stor betydning for udbredelsen.
|
