Brombær
Alle kender brombær – tror man i hvert fald. En brombær er nemlig ikke bare én brombær, men en hel række forskellige arter og underarter, hvor af mange ligner hinden til forveksling. Botanisk omtales de så også ofte samlet under fællesnavnet Rubus fruticosus.
Dominerende brombærart i dansk natur er almindelig brombær (Rubus plicatus). I bynaturen møder man dog ofte forskellige forvildede havebrombær – fx den temmelig aggressive armensk brombær (Rubus armeniacus), som er på listen over invasive planter.
Fliget brombær (Rubus laciniatus), hvis fligede bladform er meget anderledes end de andre brombærarters, er en gammel kulturplante indført til Danmark. Den er almindelig i visse egne, som Fanø og Nordsjælland.
Hjorte og andre dyr spiser brombærblade, og bærrene er en vigtig fødekilde for fugle. De tornede brombærkrat giver beskyttelse for smådyr.
- Vokser i krat, skovbryn, hegn og grøftekanter.
- Løvfældende eller vintergrøn busk med lange, rankende skud. Alle skud har masser af kraftige torne.
- Bladene ofte femfingrede eller trefingrede. Småbladene er ægformede med savtakket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er gråhvid med små torne på ribberne.
- Blomsterne er hvidlige (svagt lyserøde), og sidder samlet i halvskærme.
- “Bærrene” består af mange, små stenfrugter. Frøene modner kun godt i varme og tørre efterår. Bærsæsonen strækker sig fra august til oktober.
- Mange arter danner frugt uden bestøvning, hvilket har skabt en stor artsrigdom.
- Der er både naturligt hjemmehørende og invasive brombærarter i Danmark.
Spiseplante
Som spiseplante, bruges de forskellige brombærarter på den samme måde. Der er dog smagsforskelle mellem arterne.
- Bær
- Spises rå.
- Bruges til syltetøj, kager/desserter.
- Til vinfremstilling.
- Blade
- Fermenterede tørrede blade til te og teblandinger, eller tilføjes i grød.
Brombær (bærrene) har en stor næringsværdi og indeholder C-vitamin, K-vitamin, mangan og både opløselige og uopløselige fibre.
I bærrene er der mange store frø – som ikke alle er så glade for – men frøene indeholder masser af olier, proteiner og andre sunde ting. Dog skal frøskallen knuses for at få fat i det gode, da ellers smutter frøene bare gennem fordøjelsessystemet intakte.
Medicinplante
Brombær har en lang tradition som medicinplante, både i Danmark og internationalt.
- Bær
- Rig på antioxidanter som procyanidiner og anthocyaniner, der beskytter mod frie radikaler og aldring.
- Indeholder pektin, som fremmer fordøjelsen og kan sænke kolesterol.
- Har febernedsættende egenskaber i form af sødet brombærsaft.
- Stimulerer immunsystemet, fordøjelsen og nyrerne.
- Blade
- Bruges til afkog og te, som kan hjælpe mod maveproblemer, diarré og betændelsestilstande.
- Indeholder tanniner, flavonoider og organiske syrer, som virker sammentrækkende og antiseptisk.
- Anvendes til gurgling ved halsbetændelse og som hudbehandling mod udslæt og sår.
- Rødder og grene
- Mindre brugt, men har også været anvendt i traditionel medicin til afkog mod forskellige lidelser.
Brombærblade kan være for stærke for små børn eller personer med sart mave. Overdreven brug kan føre til forstoppelse pga. tanninerne.
Folketro
Brombærbusken, med sine blomster, torne og bær, blev i visse kulturer betragtet som et tegn på livets kompleksitet – både det smukke og det smertefulde samlet.
I nogle gamle europæiske traditioner blev brombærbuske plantet ved huse og gårde for at holde onde ånder og hekse væk. De tornede grene blev set som en slags naturligt værn.
I britisk folketro mente man, at man ikke skulle plukke brombær efter Mikkelsdag (29. september), fordi djævelen havde spyttet på dem. Det var en forklaring på, hvorfor bærrene blev mugne og uspiselige senere på efteråret.
Fliget brombær (Rubus laciniatus) – her fundet på Amager Fælled – har en meget anderledes bladform, end de andre brombærarter.