Spiselige planter i bynaturen

Der findes mange spiselige planter i den urbane natur. Nogle af dem er planter fra den vilde danske natur, mens andre er midlertidige flygtninge fra parkanlæg og haver. Denne liste fokuserer på planter der er en fast del af bynaturens flora, og som man kan forvente at møde på en gåtur i bynaturen i Københavnsområdet.

Plantebeskrivelserne her er kun tænkt som inspiration, og erstatter ikke en god og detaljeret guidebog. Spis aldrig planter du ikke kender! Og husk også, at planter der er almindelige generelt, kan være sjældne lokalt. Så er du på en sanketur, så tænk over hvad og hvor meget du plukker.

Listen udvides løbende, i takt med at jeg når at tage billeder og skrive teksterne.