Ramsløg (Allium ursinum)
Ramsløg er meget populær, og er blevet nærmest en slags ikon for naturens spiseplanter. Efterhånden er man begyndt at samle og dyrke den kommersielt, og den bruges også i industrielt fremstillede madvarer. Ramsløg har en fin hvidløgsagtig smag, der passer til mange forskellige retter. Hele planten kan spises:
- unge blade til salater
- snittede eller tørrede blade som krydderi
- dampede blade som tilbehør
- blomster som spiselig pynt til salater/på brødet
- syltede umodne frøkapsler som kapers
- hele planten kan blendes til pesto
De grønne blade indeholder masser af C-vitamin og sunde antioxidanter. Den har mange af de samme sunde egenskaber som hvidløg, og sætter i gang i stofskiftet og virker betændelseshæmmende.
|
|